Svar: Ja, helt bestemt. Gud har skabt alt i polaritet: mand/kvinde, ånd/krop, yin/yang, plus/minus, åndelige verden/fysiske verden osv. Der er ikke mange, der lever over 100 år på denne Jord; Vi ved, at kroppen er forgængelig, men inderst inde kan vi ikke rigtig tro, at det hele er slut med døden. Det er også almindeligt, at gamle mennesker føler sig unge indeni. Det er fordi ånden er skabt til at leve evigt. Ånden består af et andet ’materiale’, hvilket vil sige den eksisterer på en anden energifrekvens, og kan derfor ikke registreres med de fysiske sanser. Nogle mennesker føler, de har en sjette sans, hvilket vil sige, at deres åndelige sanser er udviklet til en vis grad, og de kan fornemme åndsvæsenerne omkring sig.
Vi har 5 åndelige sanser parallelt til de 5 fysiske sanser. Det er dog vigtigst at udvikle sin karakter og hjerte, mens vi lever her på Jorden, da disse afgør destinationen i efterlivet i den åndelige verden. Som Jesus sagde: "I min Faders hus er der mange boliger", så der er ikke blot Himmel og Helvede i den åndelige verden, men mange niveauer, som vi lægger grundlaget for i dette jordeliv.